Grundet Covid-19 restriktioner har vi desværre været nødsaget til at aflyse Luciaoptoget, der plejer at finde sted en fredag i december. Du kan i stedet for nyde julemusik og andre aktiviteter i Kgs. Lyngby fra d.21. november til den 22. december.
Luciaoptog i Kgs. Lyngby
Oplev et stemningsfuldt Luciaoptog gennem byen på Luciadag fredag den 13. dec.
Netop som skumringen falder på, vil man kunne opleve lyset komme gennem byen, når Lyngby Kirkernes Børnekor og Sorgenfri Kirkes Børne- og ungdomskor bevæger sig op af Hovedgaden. Optoget starter ved Lyngby Kirke og slutter ved Kulturtorvet mellem Magasin og Johannes Fog. Undervejs vil det stemningsfulde optog gøre ophold rundt omkring samt på Torvet til julemarkedet.
Sangstop undervejs
Organist Alexander Krekniuk fra Lyngby Kirke vil akkompagnerer koret med sin guitar på de forskellige stop undervejs, hvor man, ud over selve Luciasangen, kan lytte til klassiske julesange og sange fra nogle af de populære julekalendere gennem tiden. Korets leder Vibeke Ockelmann ser frem til dagen.
”Det er en meget positiv oplevelse, hvor mange tage opstilling langs ruten og de forretningsdrivende kommer ud af butikkerne for at vinke og opleve stemningen”.
Kom og oplev det stemningsfulde optog gennem byen.
Faktaboks
Luciaoptoget gennem byen finder sted mellem kl. 15-16. Ruten går fra Lyngby Kirke op gennem Hovedgaden med stop undervej bl.a. på Torvet. Optoget slutter ved Kulturtorvet mellem Magasin og Johannes Fog.