Informationsmøde den 10. februar

Den 10. februar holder Handelsforeningen morgenmøde, hvor vi har inviteret to oplægsholdere indenfor til at fortælle jer mere om, hvordan de kan hjælpe jer med at:

  • Skabe mere salg og service i jeres butik ved at uddanne jeres personale
  • Hjælpe jer i gang med online markedsføring
  • Sparre med jer omkring jeres digitale udvikling heriblandt webshop
  • Øge engagementet blandt jeres medarbejdere

…og ikke nok med det, så kan du få det helt eller delvist finansieret af diverse tilskudsordninger/puljer.

De to oplægsholder er:

Bettine Ortmann er stifter af TrendTribe og har mange års erfaringer i arbejdet med retail og branding fra nogle af Danmarks største retail bureauer. Hun har blandt andet arbejdet med at udvikle brands og oplevelser for blandt andet FDB Møbler, COOP, Kvickly, Hørsholm Shopping Center, Waves Shopping, Spejder Sport og mange andre.

Bettine er tilknyttet Retailakademiet, som rådgiver og kan hjælpe med potentiale afklaring, udvikling af individuelle forløb og at finde tilskudsmidler. I samarbejde med Retailakademiet tilbyder vi hjælp til at udvikle din forretning både fysisk og online. Med udgangspunkt i et møde med dig afklarer vi, hvor du med fordel kan sætte ind for at øge trafik og salg i din butik. Efterfølgende bliver du klædt på og hjulpet i gang med at implementere aktiviteterne med udgangspunkt i dine ressourcer og målsætninger. Programmet er fundet af EU midler.

Læs mere om Bettine Ortmann på www.trendtribe.dk

Lars Fogtmann co-founder af Institut for Læringsdesign og de har udviklet City Academy, som er en samling af 5 effektive træningsforløb, der skaber et større engagement og forbedret omsætning i detail og hospitality branchen. På City Academy er der gjort op med lange kursusdage, og al træning foregår som en naturlig del af arbejdsdagen. Du får altså trænet dine medarbejdere i salg, mens de passer deres arbejde.

Institut for Læringsdesign leverer innovativ, tilpasset og effektiv læring til virksomheder, der ønsker at forbedre deres kompetence og opnå endnu bedre resultater. De løfter deres kunders konkurrencekraft og serviceydelser gennem skalérbare og bæredygtige uddannelsesløsninger. På to år har mere end 3000 kursister har deltaget i et af de fem læringsforløb, og de arbejder med handelsbyer og virksomheder som Salling, HTH, Sengespecialisten, Selected, Jack & Jones, FDB Møbler, Intersport, Original Coffee, Espresso House, Zleep Hotels, FysioDK, Bauhaus m.fl.

Læs mere om Institut for Læringsdesign og City Academy her: https://ifld.dk/academy/by-udvikling/

Spørgsmål

Har du spørgsmål til informationsmødet eller til de forskellige muligheder, du kan få hjælp til, så er du velkommen til at kontakte de to oplægsholdere eller Handelsforeningen:

Lars Fogtmann/ City Akademy – tlf. 26 71 55 55 – mail: lf@ifld.dk

Bettine Ortmann / Trendtribe – tlf. 22 18 36 97 – mail: bettine@trendtribe.dk

Handelsforeningens sekretariat – tlf. 31131781 – mail: information@lyngbyhandel.dk

Obs. vi forbeholder os retten til at aflyse informationsmødet, hvis der er for få tilmeldte.

Close Menu