Fordele som medlem af Handelsforeningen

Der er mange fordele ved at være medlem af Handelsforeningen, herunder har vi oplistet de væsentligste:

Profilside på Visitlyngby.dk

Handelsforeningen ejer og administrerer Visitlyngby.dk, som er en side, hvor beboere og besøgende i Kongens Lyngby kan finde information om, hvad der kan opleves i byen og omegn, såvel som hvad der foregår af events og arrangementer i årets løb.

Som medlem af Handelsforeningen kan du få en profilside på Visitlyngby.dk, hvor du kan fortælle om dine produkter og services. Profilen linker ind til din egen hjemmeside og dine sociale medier.

Handelsforeningens interne Facebookside

Som medlem i Handelsforeningen kan du blive medlem af Handelsforeningens interne Facebookgruppe, hvor du kan skabe dialog med de andre medlemmer såvel som med os. Her vil vi desuden løbende bringe nyheder, som er værd at vide for dig, som er aktør i byen.

¼-sides annonce i Det Grønne Område

Handelsforeningen har et tæt samarbejde med Det Grønne Område, hvor vi også har kontor. Som medlem af Handelsforeningen har du, indenfor de 3 første måneder, mulighed for at få en ¼ – sides annonce i Det Grønne Område, der bliver leveret til hustande i og omkring Kongens Lyngby. Udover den gratis annonce, får du rabat på seks årlige særudgivelser sammen med DGO.

Annonce i Nyhedsbrevet til Handelsforeningens medlemmer

I Handelsforeningens månedlige nyhedsbrev, som vi sender ud til vores medlemmer, har du mulighed for at få en annonce i med et særligt tilbud til Handelsforeningens medlemmer. På den måde kan du udbrede kendskabet til dine produkter/services og Handelsforeningens medlemmer kan handle lokalt med rabat. Vi optager desuden en introduktionsvideo med jer, som vi sender med ud i nyhedsbrevet, så de andre medlemmer kan lære jer at kende.

Annoncering af events på Visitlyngby.dk og Visitlyngby.dk’s Facebookside

Visitlyngby.dk skal med tiden blive den foretrukne platform til at finde ud af, hvad der foregår af aktiviteter i Kgs. Lyngby og omegn. Vi opdaterer løbende vores kalender med spændende events, der har interesse for borgere og gæster i Kgs. Lyngby og promoverer ligeledes disse events via Visitlyngby’s Facebookside og Instagram-profil. Afholder du events, der er åbne for offentligheden, så send en mail med tekst og billeder til info@visitlyngby.dk.

Netværksmøder

Som medlem i Handelsforeningen bliver du inviteret til fire årlige By- og Handelslivsmøder på Rådhuset, men du har samtidig mulighed for at invitere indenfor til netværksmøde for Handelsforeningens medlemmer hos din virksomhed, hvor du kan fortælle om det, I som virksomhed gør særligt godt. Kontakt vores Citykoordinator Line Barklund på line@visitlyngby.dk for mere info.

Medlemsevents

Vi inviterer blandt andet til Handelsforeningens årsmøde med generalforsamling i april. Og derudover afholde vi det traditionsrige julebanko, hvor byens butikker og spisesteder donerer flotte gaver, og du kan opleve en hyggelig aften med de andre medlemmer. Du vil løbende få invitationer til vores events via mail.

Kontakt os for at gøre brug af dine medlemsfordele

Har du spørgsmål til dine medlemsfordele, eller ønsker du at gøre brug af dem, så send en mail til information@lyngbyhandel.dk.

Close Menu